Mer informasjon om Petter Dass og flere av hans verker finner du på
Dokumentasjonsprosjektet.
11. Halvar slaar Studen for Skallen,
Malfri, hun rører i Dallen
Giører Pølser feede,
Vel heede,
Af det Oxe-Blod,
Gryn hun der i lod,
Tarm med Talg begrod,
Til Kallun er god,
Bereede siden Bugen
For Pugen,
Aad vel Pølser ti gang om Ugen.
12. Men end om Pølsen er blandet
Med noget udaf det andet,
At forstaa: de Krommer,
Som kommer
Udaf Vommen trind
Stengt for med en Pind,
Æd du dem kun blind.
Tag dem frilig ind,
Hvad som ey dit Øye
Ser nøye,
Kandst du uden Harme fordøye.
13. Malfri sin Koe lader melcke,
Buncken hun sætter paa Bielcke,
Sielf gaar hun i Fiøsen
Med Tøsen,
Deeler Straaet ud
Til sit Qvæg og Stud,
Til sin Øg og Skiud,
Siiler giennem Klud,
Mens staaer hendis Bicker
Og slicker
Melck af Bøtten, det de snart spricker.
17. Malfri sit Smør skulde kierne,
Rømmen bortstal hendis Terne;
Den bar hun i Engen
Til Drengen,
Som var hendis Ven.
Der foer Rømmen hen,
Saa gick til med den;
Malfri stod igien;
Over saadan kræsen
Dreng-Væsen
Stod som hun var slagen paa Næsen.
