| Vildtsuppe | |
Denne Suppe kan koges paa Skroget af forskellige Slags stegt Vildt eller paa Siderne af Harer og Dyr, som man hugger fra, før disse skal steges, men de maa da brunes godt i Smør sammen med en lille Skefuld Sukker samt et Par Løg, før man koger dem. Benene hugges godt i Stykker og sættes over Ilden i koldt Vand med Salt og skummes, naar det koger; en Suppevisk, nogle hele Peberkorn samt rigeligt af forskellige Rødder kommes paa, og Suppen koger 3 Timer, for at Kraften kan komme af Benene. Suppen sies, og man bruner derefter Mel og Smør sammen i en Gryde (en lille Spiseskefuld Mel til en Pot Suppe) og spæder op med Suppen; deri krydres med stødt Muskat, Paprika og lidt Vin (ikke Rødvin). Er Suppen ikke brun nok, tilsættes lidt Kulør, og mangler den Kraft, tilsættes lidt Beauvais Kødekstrakt. Vil man have Suppen ekstra kraftig, kan man koge Benene i Okse- eller Kalvesuppe i Stedet for i Vand. Makaroni, brækket i Stykker og kogt i Vand, samt Selleri, skaaret i smaa Firkanter, kommes paa Suppen; man kan i Stedet for Makaroni tage smaa Kødboller paa Suppen.
(Agnes Werner, Husmoderens Haandbog, København, 1903) |
|
| Du finner denne oppskriften igjen på: http://tradisjoner.no/oppskrift248.html |
|