Denne laves ogsaa som Fuglesuppe, kun bruger man meest ikke at jevne den. Skal det skee, da er det med brunet Jevning, men ganske lidet. Da Fleskeryg koger saa hurtig, og altsaa giver saa liden Kraft, saa behøver man lidt mere til Hjelp, for ikke at tage mere Svineryg, end der udfordres til Eftermad. Det er godt at indrette det saaledes, at man har Oxesteg kort forud, for at benytte det afskaarne Been til Suppen, og da man ikke laver den uden efter Slagtningen, saa falder det ikke vanskeligt. Been af Ribbeensteg gaaer ogsaa an, men forslaae mindre. Har man Been, da er Jevning unødvendig; thi de give altid lidt Couleur. Hvis man har Kraft staaende efter Pølser, da er det bedst at benytte den. Svineryg skummer stærkt, det maa vel aftages, og naar Suppen er siet, og har staaet lidt, skummer man ogsaa Fedt af. Til Svineryggen selv udfordres kun lidet mere Vand, end man behøver Suppe; men Been koger længere, og da tages lidt mere; den saltes som andet fersk Kjød.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet