Hertil bør ikke tages meget suur Fløde, da Grøden deraf bliver mindre god og mere ufordøielig. Det er bedst at koge den paa samme Maade som Smørgrød; thi da staaer man ikke i Fare for at faae den klippet. Naar Fløden har kogt nogle Minuter, øser man af, saa der blot bliver en Pot, eller hvad man ønsker, tilbage. Melet stampes deri, og siden afspædes det med den aftagne Fløde; men paa denne Maade bliver Smørret i Grøden, og vil sjelden sees flydende ovenpaa.
Ønsker man klart Smør over Grøden, da maa man koge den paa Bondemaneer, det vil sige, man lader Fløden koge længe alene under jevnlig Omrøren, derpaa drysses Melet i gjennem et Dørslag til den bliver passende tyk; men endnu sees Smørret ikke ovenpaa. Grøden maa koge en Stund bagefter, i hvilken Tid man bestandig rører og aftvinger den det frempiplende Smør, der siden heldes over i Fadet. Jo federe og surere Fløde, jo mere Smør faaes der. Al Grød, hvori Melet drysses i den hele Portion af Vaadt, det være Vand, Melk eller Fløde, er den vanskeligste at koge, og der hører en øvet Haand til at faae den frie for Klumper. Man maa lade Gryden koge jevnt fra en Kant, holde Dørslaget, hvori Melet er, i den venstre, og Tvaren i den høire Haand; kan man da med en stadig Takt føre Tvaren en Gang rundt, medens man ryster Dørslaget frem og tilbage, saa at de hver Gang sagtelig mødes, saa kommer det ved dette lille Stød passende Meel ned i Gryden; man maa engang imellem skrabe ned, hvad der sætter sig om Kanterne. Der maa ikke kommes meget Meel i Dørslaget af Gangen; thi det bliver fugtigt af Dampen, og vil da nødig gaae igjennem; derfor lægger man ogsaa en Nøgle eller noget Lignende i Dørslaget, for ved sin Tyngde at føre det ned, og skrubbe Hullerne rene.

(Hanna Winsnes, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, 1845)
Publisert med tillatelse fra Dokumentasjonsprosjektet